USA-tur 2013

Turen blev for en stor del en gentagelse af forrige tur. Og dette var med fuldt overlæg. Dels var det en god oplevelse at gense det hele. Dels var der steder, vi ikke nåede eller ikke kunne finde. Vi var de samme fire af sted, men denne gang var der to ekstra gæster med. Trods en del forskelligheder var vi rigtigt godt kørende sammen.

1. dag Ankomstdagen. Dagen, som går med at trille langsomt imod Best Western hotellet på Cajon Pass. Der er masser af steder at se tog fra på vejen. Men vi valgte til at starte med de kendte steder.
   
2. dag En hel dag på Cajon Pass. Vi var næsten alle de velkendte steder. Men denne gang lykkedes det at finde hill 582, og det lykkedes at komme helt ind til Sullivans Curve.
   
3. dag Afgang fra morgenstunden imod Barstow. Peter kendte (kender ;-) en lokal, der mange gange havde været inde og fotografere på BNSFs om råde - egentlig lukket land for almenheden. Vi fik en anelse forceret tur igennem værksteder og lok-klargøring og et kik fra et kontroltårn. Og så fik vi lov til at beholde hjelme og veste. Bagefter - efter en stor frokost på en Diner - var vi lidt rundt i Barstow og endte på staqtionen, der idag indeholder festlokaler og togmuseum, som dog var lukket.
   
4. dag On the road again - imod Needles. Et par nye stop og et par gengangere såsom Goffs og Roy's.
   
5. dag Startsted: Needles Station. Bygningen var kommet igang igen, men så ud som om, de lige var startet op igen, for så meget så der ikke ud til at være sket. Vi fik at vide, at det ville blive et spændende sted for jernbaneentusiaster, idet der kommer kiosk og museum og mulighed for at komme op på første sal og se tog derfra. Vi blev venligt modtaget af personalet fra togene - og fik lidt insiderviden. Videre imod Kingman via broen over Coloradofloden, forbi Yucca og igennem Kingman Canyon. Efter lidt rundt i og omkring Kingman kørte vi op for at se en cementfabrik, men der var en port.
   
6. dag Efter et gensyn med lokomotivet i parken gik det østover. Turens eneste turistattaktion var denne gang aftalt på forhånd - og var Hoover Dam. Herefter gik turen til Mojave by.
   
7. dag Mojave var startskuddet for turen op til Tehachapi Loop, og der kører en del tog her igennem, så vi brugte lidt tid til at tingene an. Vi startede med at køre til Caliente og op på toppen af 180 graders svinget, hvor der er en formidabel udsigt. Desværre var der ikke nogen tog, da der var sporarbejde efter en afsporing ca. uger tidligere. Efter nogle korte gensyn med et par steder kørte vi hen til selve loopet. Og der gik ikke lang tid, før togene begyndte at komme igennem.

Da vi var ved at være færdige, kom en gut i et sjovt køretøj hen til os og inviterede os indenfor i hans hus, der lå lige op ad banen. Det blev en hyggelig lille time med togsnak og et par kolibrier. Herefter kørte vi til Tehachapi by for at kigge lidt dér, hvorefter vi kørte tilbage til Cajon Pass og hotellet dér og overnattede.
   
8. dag Denne startede direkte med at komme op til Sullivans Curve igen og spotte nogle flere steder at filme tog. Og det blev også til en del. Så kørte vi op til den øverste bane, hvor vi sluttede sidst. Vi overvejede at gå langs banen, men vi stod faktisk et rimeligt godt sted. Sent på eftermiddagen kørte vi videre til Los Angeles - nærmere betegnet San Bernadino, hvor der så ud til at være nogle spændende godsbanegårde - og en flot station.
   
9. dag Dagen startede på san Bernadino station med nogle gode skud af godstog rullende ind. Der var også lidt lokalbane. Efter et kik fra en vejbro ud over e containerterminal, kørte vi på jagt efter andre spændende steder, men de gode steder er svære at komme til, men det blev til lidt. Og så så vi alligevel et turiststed til; Hollywood Boulevard.
   
10. dag Denne sidste dag kunne der godt nås noget tog, selv om det var rejsedagen. Bilen skulle først afleveres om kl. halv 4, og vi var i nærheden af biludlejningen. Så Peter fik lov til at drøne rundt forskellige steder og tage en masse billeder af industri, bygninger og de tilhørende spor.